Magot fra Etro

Nedrullede gardiner, lukkede skodder for butiksvinduerne, solstrålerne falder gennem sprækkerne. Det søvnige øjeblik efter fuldbyrdet kærlighed. Konkubiner fra længst svundne tider, af fuldendt skønhed, hun ligger henslængt på rødt fløjl i halvmørket, indhyllet i hemmelighedsfuld erotik. På hendes hud et spil af iris og vanilje, duften af friskplukkede roser. Et tørklæde dækker halvt en lampeskærm og indhyller rummet i et hemmelighedsfuldt lys. En krydret duft, hvor tyngde og skarphed ligger i kærlig omfavnelse.