Histoires de Parfums

Forskere har konstateret, at menneskets lugtesans har den bedste hukommelse. En duft kan selv efter mange år vække erindringer eller fremkalde billeder, der er gemt i hovedet, og få dermed forbundne følelser til at blusse op. Da parfume som oftest er meget personafhængig kosmetik, er den nærmest forprogrammeret som udløser for sådanne forestillinger.

Gennem kompositionen af forskellige aromaer

kan den fortælle historier og på ny levendegøre dem, der har oplevet dem. Denne erkendelse har Gérald Ghislain gjort til grundlaget for sit arbejde: Virksomheden, han har grundlagt, "Histoires de Parfums", ønsker ved hjælp af dufte at afbilde prominente personligheders biografi. De kreationer, han har skabt, indfanger karakteren og det særegne ved store navne, epoker og værker. Spektret for optegnelser, der er omsat i parfume, strækker sig fra det 18. århundrede og til nyere tid: Det ældste duft-dokument, der er opstået på denne måde, beskriver tiden omkring 1725 og som repræsentant herfor Casanova; det yngste dokument formidler et olfaktorisk billede af ungdomsoprøret i 1969.

I mellemtiden

hylder "Histoires de Parfums" kunstnere som George Sand og Ernest Hemingway, kunstværker som Bizets opera Carmen og kunstneriske steder som Moulin Rouge og Olympia Music-Hall. Også optisk fremstår hver tematisk inspirerede parfume som et storværk: Flakonens sider og indpakningen ligner bogrygge, så Ghislains "Parfume-historie(r)" uden videre kan regnes som et selvstændigt bibliotek.

Det vel nok største kup

i sin egen historie gjorde "Histoires de Parfums" dog nok med duften "Make Perfum Not War", der kom i 2013: Med denne parfume, der blev sendt på markedet i strengt limiteret antal, understøtter mærket børnehjælpsorganisationer, for hver købte flakon går nemlig 50 $ som gave til sådanne institutioner.